Processen bag et kuld

Inden vi får et kuld kaninunger til verden, foregår der en længerevarende proces bag.  Vi foretager os altid et sundhedstjek, hvor vi også vaccinerer vores kaniner.  Kun kaniner der er sunde og er i helbredstilstand indgår i avlen.  Vi avler først på vores kaniner, når de har den rigtige alder.  Man siger minimum 8 måneder, men her venter vi gerne til kaninen er omkring 10 måneder eller et år, inden den får sig første kuld.  Vi vurderer nøje, om vi mener at det er forsvarligt at få et kuld på hende. 

Når vi sætter os for at få et kuld kaninunger, spekulerer vi naturligvis over hvem hannen skal være.  Vi har pt vores to dejlige hanner i opdrættet, som begge to er sunde og robuste, og har et dejligt roligt sind.  Vi spekulerer meget over størrelsen.  Hannen skal helst ikke være meget større end hunnen, i risiko for at der vil opstå komplikationer under fødslen.  Når vi udvælger det kommende "forældrepar" holder vi øje med om hunnen er modtagelig for parringen, i bedste forudsætning for at hunnen er interesseret i en parring.  

Vi sætter derefter kaninerne i en løbegård eller på en anden neutral grund - I tilfælde tager vi hunnen ind til hannen, hvor de får lov til at parre i deres eget tempo.  Vi lader dem få en vellykket parring, tre til fire gange, hvorefter de kommer i hver deres volierer igen.  

Når hunnen er omkring tre uger henne, sørger vi for at hun har en masse god halm, som hun kan bygge en god og solid rede af.  I dagene op til fødslen, sørger vi for at hun har et roligt sted, som hun kan hvile sig, hvor der er ro omkring hende. 

Hunnen føder ofte om natten eller tidlig om morgen, hvor der er ro omkring hende.  Jeg forstyrrer hende ikke under fødslen, men holder øje med hende, i risiko for at hun har komplikationer og kræver dyrlægehjælp.  En kaninfødsel uden komplikationer er ofte hurtigt, og hun renser ungerne, hvorefter de kommer over i reden.  Jeg kigger efter, for at sikre at der ikke er unger som er landet udenfor reden, og om hun har givet dem en god lag pels.

Nogle timer efter de er født, får hunnen nogle lækkerier, hvor jeg blot mærker efter liv og varme.  Efter jeg har mærket dem, sørger jeg for at der igen ligger en god lag pels oven på dem. 

Hunnen ammer ofte to gange om dagen - typisk tidlig morgen og aften.  Man ser sjældent hunnen amme, men mærker efter en rund og fyldig mave hos ungerne. 

Når ungerne er omkring en uge gammel, begynder jeg stille og roligt at have dem i hænderne - stadigvæk lavt nede, i tilfælde af at de skulle sprælle, men også for at de ikke bliver kolde. - så de lander i halmen og ikke på jorden.  Ungerne begynder omkring fra 2 ugers alderen, at undersøge omgivelserne omkring.  De vil små begynde at åbne øjnene, og undersøge boligen - dermed også begynde at smage på mors hø og mad. 

Når ungerne har fladet reden helt ud, og ikke benytter reden meget, kommer de i en god volierer, hvor der er læ og ly. Her får de naturligvis mulighed for masser af halm i huset, hvor de stadigvæk kan varme sig.  Her har de adgang til gode grene, masser af lækkert hø og aktivitetsmuligheder, så de kan være aktive og benytte nogle af deres naturlige instinkter. 

Hver dag får ungerne nus, kys og kontakt.  Jeg sætter mig ind til ungernes volierer, hvor de selv kan komme nysgerrigt hen til mig og snakke.  Ungerne kommer i hænder, hvor de får nus og kys - Ikke kun af mig, men af hele familien.

Ungerne lærer forskellige mennesker at kende,  de lærer de andre kaniner omkring dem at kende, og kommer til at hilse på vores katte. 

Vores unger flytter tidligst hjemmefra når de er 8 uger.  Hvis kaninen er meget lille, og vi vurderer at ungen har godt af at have lidt længere tid hos os, og dens mor, beholder vi ungen lidt længere, indtil vi vurderer at den er robust til at flytte hjemmefra.