Mit navn er Mathilde.  Jeg er en 23 årige ung kvinde, som driver det lille kærlige hobbyopdræt af minilop.   Jeg driver mit lille opdræt med kærlighed, passion og omtanke.  Hver et kuld gennemtænkes, og får en opvækst med præg af omsorg, kontakt og socialisering.

Jeg har haft kaniner omkring mig, hele livet.  Mine forældre havde kaniner, lang tid før jeg blev født, så jeg har altid været vant til kaniner i hjemmet.  Allerede fra da jeg var ganske lille, elskede jeg at bidrage med pasningen, og elskede at nusse om kaninerne.   Mine forældre lærte mig om grundlæggende pasning og pleje, og holdte øje med hvordan jeg var overfor kaninerne. 

Selvom at jeg havde flere kaniner at nusse med, betød det noget specielt for mig at få mit helt egen.  - I mine øjne var hun, kun mig, hvor hun i virkeligheden var mine forældres kanin. Mine forældre gik naturligvis med ud i haven dagligt, hvor vi hjælpes af med pasningen.  De lærte mig at tage ansvar for hende, ved at få mig til at bidrage med pasningen, og lærte mig hvordan jeg skulle omgås med hende. 

Allerede fra det første øjeblik, blev jeg helt forelsket i kaninen.  Ikke blot for dens nuttede og yderst kønne ansigt, men også for dens personlighed og charme.  Jeg var overlykkelig når jeg var sammen med kaninerne, og begyndte i en ung alder at interessere mig for at lære mere om arten.

Jeg blev kanin-nørd i en ung alder.  Låne massevis af bøger om kaniner, for at være godt forberedt på helbredsændringer, men også for at lære dens kropssprog at kende. 

Jeg satte mig rigtig meget ind det, og lærte meget, ikke blot om pasning og pleje, men også om kaninen, og dens naturlige instinkter.

Fra første øjeblik tog kaninen, mit hjerte med storm - og det har bestemt ikke ændret sig siden.   Efter et kort pause med kaniner i teenageårene, følte jeg igen en tomhed.  Jeg savnede nærværen fra kaninen, og manglede at have et kæledyr, som hver dag krævede mig.   Jeg gik derfor ind på google, og læste om forskellige racer.  Jeg har en stor kærlighed til dværgvædder-racerne, og pludselig faldt jeg over miniloppen.  Jeg læste samtidig at miniloppen blev betegnet som en kontaktsøgende race, og da jeg så, så deres nuttede ansigt, blev jeg for alvor forelsket igen.  Jeg gik ind på DBA, scrollede igennem annoncer med minilop, og forelskede mig i den sødeste lille dreng.

Jeg fik ham hjem, og fandt hurtig ud af at racens betegnelse ikke bare var "løgn og latin" Han var det sødeste, og jeg havde straks fundet den race, som lige passede til mig. 

I dag består mit lille kaninunivers af 12 kaniner, hvor tre af dem er mine forældres.  Alle kaninerne bor i gode volierer i haven, hvor jeg hver dag nyder mit lille "kaninunivers".  Jeg avler en gang imellem unger.  Dog ganske få kuld årligt,  da det er vigtigt for mig at jeg har tid og overskud til at give hver en unge, masser af kærlighed.  Jeg er meget engageret over at mit opdræt skal være ansvarligt, og sundt.  Vi sundhedstjekker og vaccinerer kaninerne årligt, og sætter høje krav til mine avlskaniner, inden vi kaster os ud i et kuld på dem. 

Jeg kan godt lide at yde omsorg. Jeg giver massevis af omsorg til mine kaniner til dagligt, men benytter også min naturlige omsorgsfulde tilgang på jobbet, da jeg arbejder som afløser på et plejehjem.  Udover kaniner, har jeg også en stor interesse indenfor hundeudstilling og ringtræning.  Jeg er lidt af et konkurrence menneske, og nyder at fremvise hundene i ringen.  Jeg elsker også det gode samarbejde med hundene, når vi konkurrere, og elsker at bidrage med pelsplejen på hundene.